Synspunkt i Fyns Stiftidende, onsdag 10. December 2008
Af Mette Valentin
I regeringens netop offentliggjorte store plan for den kollektive trafik, gives der ikke så meget som én krone til den kriseramte kollektive busdrift !
Det kommer desværre ikke bag på mig.
Staten har jo uddelegeret ansvaret for den kollektive busdrift til de samtidigt økonomisk knæsatte og rammestyrede kommuner og regioner, og som følge heraf kan de meget belejliget argumentere med at det kun er banerne og vejene der er deres opgave.
At det er enhver regerings ansvar at sikre en vis sammenhængskraft i samfundet gider de ikke tale om. De mener øjensynligt det er rimeligt nok blot at uddelegere ansvaret uden at lade der følge ressourcer nok med, og så efterfølgende pege fingre af kommuner og regioner fordi de ikke formår at gøre det umulige muligt.
At regeringen samtidigt har lammet den kollektive busdrift ved at indføre hhv et yderst indviklet lovkompleks på området OG ikke mindst valgt IKKE at tilføre de nødvendige ressourcer ifht den faktiske udgift er jo som bekendt ikke noget de ønsker at drøfte yderligere eftersom både DR og KL er gået med på de økonomiaftaler der pt er lavet mellem regeringen og hhv DR og KL. At dette har kunnet lade sig gøre FORDI det meget indviklede lovkompleks er uhyre svært at gennemskue konsekvenserne af, er blot endnu endnu et af de mange parametre der har skabt den nuværende situation, hvor der mangler svimlende summer til den kollektive busdrift, overalt i landet.
Lige nu kan man måske håbe at det forbedres ved de kommende økonomiaftaler men selvom det skulle lykkes at få tilført mere dækkende ressourcer til den kollektive busdrift, ændrer det jo ikke ved de huller og ikke mindst den passagerflugt der allerede er skabt inden de kommende økonomiaftaler kan udmøntes i 2010.
Lur mig om ikke det er planen at den kollektive busdrift ikke alene skal varetages i praksis af det private men også hægtes af den statslige styring og regulering – subsidiært det statslige ansvar.
Det er i sandhed en sort tid for den kollektive busdrift, og de langsigtede, holdbare løsninger – dem tror jeg ikke på, sålænge VKO sidder tungt på magten i kommuner, regioner og i folketinget.
Når VI (SF & S) får afgørende indflydelse i kommuner, regioner og i folketinget ved de kommende valg, er det jo muligt at forsøge at genrejse den kollektive busdrift, men det vil kræve ret omfattende virkemidler som f.eks at finansiere den kollektive busdrift over skatten, således den i praksis, bliver betalingsfri, hvilket med stor sandsynlighed vil bevirke at flere vil vælge den til uanset hvor mange biler de har derhjemme, eftersom de alligevel betaler til den kollektive busdrift, over skattebilletten.
Samtidigt bør der indføres markante grønne afgifter, roadpricing og andre incitamenter til at nedbringe privatbilismen, ligesom den kollektive busdrift bør nytænkes og ændres på flere områder, så der f.eks på de afgange hvor der erfaringsmæssigt er få passagere indsættes transportmidler i personbilstørrelsen for at mindske CO2 udledningen.
Et regeringsskifte er under alle omstændigheder desværre lige nu eneste mulige håb jeg ser, for en bevarelse af en sammenhængende kollektiv busdrift på sigt.
Regeringen ønsker jo med al tydelighed ikke at sikre denne meget centrale brik i opretholdelsen af samfundets sammenhængskraft.
Valentins Hjerterum 