En slanket offentlig sektor er sund fornuft!

1. august 2015 by Mette B. Valentin 2 kommentarer

De offentlige udgifter er eksploderet og krisen i statskassen, ser desværre ud til fortsat at påvirke den førte politik og – efter folketingsflertallets dekret – kræve stadige forringelser med salamimetoden, på både service, velfærds – og sundhedsområdet.

At spare ved at skære væk i mere eller mindre blinde år for år, er sagt med pæne ord, bestemt ikke godt for den service og velfærd borgerne møder. Det ser vi med al tydelighed gentaget igen i budgetforligene i kommunerne i disse år. Den faktiske – oplevede – velfærd og service forringes helt reelt for den enkelte, men det bliver de samlede offentlige udgifter ikke mindre af!

Men, en slankning af de offentlige udgifter, er klart en forudsætning, for at vi som samfund kan følge med, internationalt. Det er det, både fordi vi ganske enkelt ikke har råd til så dyr og ineffektiv en offentlig sektor, men også fordi den offentlige sektor i den grad har brug for morgenluft og en væsentligt mindre bureaukratisk, tung og rigid forvaltning.

Der er f.eks. i den offentlige arbejdsmarkedsforvaltning, alt for mange skrankepaver, alt for mange konger og dronninger, alt for meget administration, alt for mange sanktioner, alt for meget kontrol og magt OG ikke mindst ALT FOR LIDT socialt arbejde, som rent faktisk hjælper borgeren videre! Det er dumt, det er spild af ressourcer på SÅ mange planer, og det er klart, at det også er dyrt.

Samtidigt er væksten i det private langt fra optimal, og der er desværre lange udsigter før det kan ske, at det for alvor vender for dansk erhvervsliv igen. Vi sakker tilmed også bagud på uddannelse og viden internationalt, og nationalt. Noget må gøres. Det er indlysende!

Der skal skrues ned for de offentlige udgifter, og op for indtægterne i stedet. Der skal også skrues op for væksten i det private erhvervsliv, og sikres uddannelse og viden til vores befolkning! Det kan jo alt sammen f.eks. ske, ved at sikre et velfungerende, tæt privat – offentligt samarbejde, hvor man profiterer af hinandens styrker og forskelligheder med henblik på at skabe den synergi, som kan få os op i gear og ind i fremtiden! Helt fra vugge til grav, burde vi jo arbejde sammen – ikke imod hinanden, i det private og det offentlige – Sammen er vi langt stærkere end sammenlagt hver for sig!

Så når nogle vil slanke den offentlige sektor, så skal man ikke automatisk frygte at det betyder forringelser, som vi kender dem fra de seneste års salamimetoder. Vi skal jo forandre den offentlige sektor så den bliver effektiv og sætter borgeren i centrum, ikke alt muligt andet – Det betyder ikke at vi skal passivere borgerne – tværtimod – vi skal hjælpe borgerne til EMPOWERMENT (egen kraft/ styrke) til at rejse sig med og – om muligt – blive stående helt eller delvist, af sig selv!

En befrielse af velfærden – sundheden – servicen – af personalet – og af fagligheden – forudsætter en væsentlig reduktion af administration, kontrol og sanktioner, og det vil klart mindske de offentlige udgifter markant! Samtidigt vil den faktisk oplevede service, omsorg og pleje blive en del  bedre. Alt i alt vil man vel med rette kunne tale om en win – win situation.

Det er vi desværre meget langt fra, med den virkelighed som møder os lige nu, men det ER muligt at nå dertil, hvis der virkeligt er det man vil.  Altså styrke den offentlige sektor ved at slanke den –og sikre en tidlig, helhedsorienteret  effektiv indsats, som både sætter mennesket og fagligheden i centrum.

En tidlig tværsektoriel og helhedsorienteret tilgang til den enkeltes personlige ansvar – fællesskaberne og det at yde velfærd, service og sundhed/ behandling, ud fra en præmis om at der er fri og lige adgang for alle, uanset hvem, hvor eller hvad man er – eller har været. Det er nemlig sund fornuft!

Læs mere om hvad det er jeg mener vi bør gøre her:

https://valentinshjerterum.wordpress.com/2008/07/27/i-have-a-dream/