Valentins Hjerterum

Debat – Kommentarer og Holdninger til aktuel politik, fra Mette Valentin – Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening, Socialpolitisk konsulent og debattør, Socialrdg. & Tidligere Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark – Her er der særligt fokus på Psykiatri, Socialpolitik, Børn & Unge & Uddannelse. Nye vinkler og tanker, gode links, historier fra virkelighedens verden og meget meget mere. Velkommen til.

Heksejagt anno 2014

Skriv en kommentar

 

Ny vinkel

Heksejagt anno 2014

Heksejagt er ikke kun noget der foregik i den mørke middelalder. Det foregår HVER dag – lige her – i vores demokratiske og højmoderne lille Danmark

Moderne heksejagt foregår som stigmatisering og mobning af grupper (f.eks ledige, nydanskere, fattige, syge mm) og enkeltpersoner, som enten truer konsensus eller magtbalancen – et desværre udbredt fænomen på både arbejdspladser og i foreningslivet

Der er en uhyggelig lighed mellem middelalderens heksejagt og moderne heksejagt – hvor især bevisførelsen endnu i den moderne heksejagt, er fatal for offeret, som kun kan blive renset, af “flertallet” ved helt fysisk at dø/ forsvinde (Holde op med at være ledig, fattig, syg mm) som følge, af de oftest vævende, fordømmende, løgnagtige og meget ukonkrete anklager som hun udsættes for – oftest uden at få anklageskriftet læst højt eller få beskikket en forsvarer. Hun må affinde sig med at eneste bevisførelse der godkendes er, hvad “Gode borgere/ eksperterne ” har sagt at…. og mener at…. ” Og derfor er det sandt! Men hvad denne “sandhed” nærmere går ud på, forbliver i det uvisse

Hun/ de må altså dermed “Erklære sig skyldige” og legitimere selve heksejagten, hvis den skal stoppe. Men så er det så også hendes/ deres helt egen skyld at hun/ de resten af livet, vil være kendt som en, som engang var heks/ ledig, syg, fattig mm)

Faklerne og høtyvene er erstattet af sladder, degraderende omtale og decideret bagvaskelse – bålet er blevet offentligheden via sociale medier, netværk mm – og langt de fleste bødler ved end ikke, at det de gør, er at tage del i en heksejagt. De fleste er styret af angst for ikke selv at få succes – angst for selv at blive udstødt/ frosset ude og angst for de repressalier man selv er med til at opreholde overfor disse grupperinger og enkeltpersoner.

Det er en ulige og ondskabsfuld kamp, på mange niveauer

Men offeret KAN ikke vinde. Enten må hun/ de, dø/ forsvinde ellers er selve det at hun/ de forsvarer sig, kæmper og overlever “bevis” på at hun/ de ER en heks/ ER dovne, hypokondere, mm.

Lyder det bekendt?
Er du enig i at der bedrives moderne heksejagt?
Hvad kan vi gøre ved det?

Forfatter: Mette B. Valentin

Ildsjæl, Mor til 5 dejlige børn, 47 år gammel, socialrådgiver, konsulent , coach, personlig støtte, debattør mm. Tidl. medlem af HB i Dansk Socialrådgiverforening. Tidligere Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark & Medlem af Danske Regioners Social & Psykiatriudvalg. (2010-2014). Mere end 20 års erfaring. Socialrådgiver, BA i Socialt arbejde, Diplom i offentlig Ledelse, Diplom i Kommunikation og coaching, samt bl.a efteruddannelser indenfor konfliktmægling og voksenpædagogik. Jeg har en baggrund som socialrådgiver, coach og personlig støtte, med mere end 20 års erfaring med socialt arbejde i bagagen, samt indsigt og viden fra livet indtil nu. Jeg er 47 år, mor til 5 børn i alderen 10-20 år, og gift med deres far. Vi bor ved Nyborg på østfyn. Jeg har et langt og aktivt frivilligt, politisk og fagligt engagement med mig og ikke mindst mange års erfaring med såvel det praktiske arbejde i felten med langtidsledige, udsatte, sårbare familier og mennesker som er ramt af sygdom, handicap, krise eller sorg - og bag skriveborde, som på det administrative, fagpolitiske og partipolitiske niveau. Jeg har gennem årene specialiseret mig i særligt komplicerede B&U sager, fastlåste beskæftigelses/ jobcentersager, tilsandede sager om førtidspension, sager vedr. sygedagpenge, afklaring og rehabilitering samt dybdegående rådgivning, coaching & støtte til familier og par.

Skriv en kommentar