Bisidder eller Besætter ?

Debatindlæg i Fyns Amtsavis, torsdag 29. januar 2009

Skjult dagsorden

Mange borgere, som har svære sager i det sociale system, ser sig på et tidspunkt om efter en bisidder, der kan hjælpe og/eller støtte dem i deres sag.

Der er to typer bisiddere:

Den personlige bisidder som er en nær ven/et familiemedlem, der kan give en personlig opbakning og støtte i sagsforløbet, og den fagligt velfunderede bisidder, som kan hjælpe med at få sagen og sagsbehandlingen til at glide lettere, udrede misforståelser og sikre, at loven og dens bagvedliggende intentioner bliver overholdt.

Det er den sidste type af bisiddere jeg her vil kommentere, for der er desværre nogle mennesker, som uden nogen form for faglig baggrund eller erfaring i forvaltning og socialret tilbyder at være bisiddere, men desværre resulterer det i, at sagerne på langt sigt kompliceres yderligere, da disse mennesker ofte har en skjult bagvedliggende personlig dagsorden, som bliver bærende for hjælpen, som dermed ofte bliver mere en besættelse end en hjælp, fordi der er en skjult dagsorden.

Det at være denne type upersonlig bisidder uden faglig indsigt er helt enkelt uetisk og amoralsk efter min opfattelse. Og noget, som sagsbehandlerne om muligt, i medfør af deres official og rådgivningspligt bør hjælpe borgerne med at undgå, med mindre der som nævnt er tale om, at bisidderen er en personlig ven og støtte.

Både borgerne og socialrådgiverne bør være opmærksomme på, at der desværre er brodne kar, som har en helt anden dagsorden end i virkeligheden at hjælpe borgeren, og disse mennesker skal man også turde at sige fra overfor, når de tilbyder deres hjælp. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man ser sig rigtig godt for og undersøger, om bisidderen har den fornødne faglige indsigt og viden til reelt at hjælpe og altså ikke benytter sagen som en platform for egne skjulte dagordener.