velfærdssamfundet

Et henkastet blik hen over nyhedsoverskrifterne i medier fortæller med gruopvækkende tydelighed, at der er noget rivende galt med vores velfærdssamfund – ikke bare ét sted, men alle steder ses og mærkes de facto afmonteringen af vores skandinaviske velfærdssystem stadigt stærkere for hver dag der går.

Samfundets allermest udsatte og svage rammes hårdt, men det gør mange forskellige borgere i det hele taget. Man kan nærmest sige, at ulykkerne rammer i flæng ned over den store majoritet af befolkningen, der ikke er usandsynligt velhavende i udgangspunktet!

Når man så nærlæser og undersøger de mange nyheder om, at det er ved at gå helt galt for vores samfund, bliver bekymringen, indignationen og harmen kun større, for velfærdssamfundets bærende søjler smuldrer helt konkret lige for øjnene af os med bekymrende stigende hast!

Det er mere end nogensinde nødvendigt at råbe op og protestere!

Jeg tror, det er nødvendigt at alle vi, der kan se og forstå det, der sker, fra vores unikke udsyn af, at vi beskriver virkeligheden som den reelt er der, hvor vi er, med den specifikke viden og erfaring, vi hver især har.

Vi skal alle sammen beskrive og vise virkeligheden for de mange borgerlige vælgere, der lader sig bedøve af mediernes og regeringens hang til kortsigtet enkeltsagspolitik og for de, der er i tvivl og ikke ved, om det nu kan være rigtigt, at det står helt så galt til.

Lad os fortælle dem sandheden, det står endda rigtig skidt til, og det er nu, vi skal protestere og sige stop.

Aldrig har det været dårligere fungerende, end det er nu, vores velfærdssystem, men det ser desværre ud til kun at blive værre.

Som en vaskeægte sneboldeffekt ruller lavinen, der gør det af med vores velfærdssamfund og danner fundament for Venstres ideal om en minimalstat – et samfund hvor Darwins lov er øverst, mammon er gud og egoisten selv enevældig konge.

Minimalstaten er et materialistisk paradis for de få, hvor begreber som sammenhængskraft, humanisme, bæredygtighed og fællesskab betragtes som kuriositeter fra en svunden tid.

Minimalstaten som vores regeringen øjensynligt arbejder hårdt realpolitisk på at skabe, er intet mindre end de allermest velhavende egoisters paradis.

En tilbagerulning af regeringens politik og dens følger må og skal være centrumvenstre-oppositionens første og største opgave, for der skal ryddes op og ud i alle de skader, der er blevet skabt, for at der kan skabes noget frugtbart og bæredygtigt i stedet.