Nu må dæmoniseringen høre op!

Danmark har en af den vestlige verdens højeste erhvervsfrekvenser – nemlig 53% – og af dem i den arbejdsdygtige alder er det 75% som er erhvervsaktive – det er flot – Det viser at danskerne arbejder meget!

Men – der ER ikke arbejde til alle – det har der aldrig været – nogen steder – og det er der heller ikke nu! Men, det er faktisk lykkes at få den danske beskæftigelsesfrekvens op på 53 % – 2 procentpoint over USA – samtidigt med at også vi står i krisen – og ikke mindst den teknologiske udvikling som betyder, at langt færre hænder kan udføre langt mere arbejde end hidtil !

En vis mængde af arbejdsløse skal der være i samfundet. Det er et faktum vi ikke kan løbe fra. Alligevel – på trods af at fakta viser at vi arbejder mere end de fleste af de lande som vi sammenligner os med,  så ser vi en stadigt tiltagende dæmonisering af dem som står i den ligeledes voksende arbejdsløshedskø, i krisens blåkolde skær.

Det er dybt beskæmmende!

Vi må bede vores regering forklare os, hvad de mener vi skal stille op med det. Vil vi dæmonisere, straffe og ekskludere de arbejdsløse, med de personlige, sociale og samfundsmæssige følger det får – eller vil vi indrette vore arbejdsmarked og vores samfund efter de faktiske forhold og den faktiske udvikling – De faktiske borgere som vi har – og skabe incitamenter til udfoldelse af den udvikling som vi ønsker at fremme – i fællesskab og hver sig?

Kort sagt argumentere for, at der bliver sadlet om og sat en anden kurs i beskæftigelsesindsatspolitikken. En kurs hvor vi i stedet for at straffe, opkvalificerer, videreuddanner og omskoler – Hvor vi indretter arbejdsmarkedet fleksibelt med mulighed for orlov i perioder, nedsat tid – etc – for alle – Hvor vi deler og skaber de job som vi kan  – i fællesskab!

Jeg tror altså, med andre ord, vi er nødt til at vende det hele lidt på hovedet – og se på om ikke vi har indrettet vores samfund forkert – og om ikke en anderledes indretning vil være mere frugtbar, både for den enkelte, og for samfundet som sådan, det handler kort sagt om menneskesyn og om solidaritet! Og så handler det om erkendelser.

En erkendelse af at de frie markedskræfter spillede fallit, af at få pengemænd bragte hele finansverden i grus – godt hjulpet af deres mange rygklappere og diciple på de bonede internationale gulve – hvor der ikke var plads til den lille mand!  Krige blev startet og medmennesker blev slået ihjel, totureret og ødelagt under bl.a. det danske flag – og uligheden i verden – og i Danmark voksede støt i takt med stadigt flere økonomiers fald under krisens hærgen – 10 fede år blev soldet op af VKO og den nye regering står med regningen. Men den kan man ikke bare give videre til dem der allerede ligger ned – Det er ikke OK – Det var noget af det som regeringspartierne tidligere kritiserede VKO regeringen kraftigt for – for det ER ikke OK!

I denne sammenhæng refererer jeg naturligvis til hele dæmoniseringen af de arbejdsløse, den værdidebat som har rejst sig i kølvandet på fattigdomsfadæsen, hvor særligt Socialdemokratiet søger at vinde arbejderen tilbage – ved at lange ud efter dem, som ikke har et arbejde. Det er ikke fair – det er at gå efter laveste fællesnævner – en fællesnævner hvis præmisser end ikke holder stik! For uanset hvor meget vi straffer og dæmoniserer ER og bliver der HELT SIKKERT ikke arbejde til alle – Det er et vilkår og et faktum som vi er nødt til at forholde os seriøst og aktivt til! Men vi  VED at individuelle sanktioner og straf på vilkår som er strukturelle – som f.eks arbejdsløshed – skaber ulighed, fattigdom, voksende sociale og økonomiske udfordringer og større kriminalitet  – Det ved vi er resultatet, ved at vælge at straffe og ekskludere. Men det ser ud til at vi – venstrefløjen – nu vælger at gøre det alligevel.

Det forstår jeg helt enkelt ikke!!!

Vi er jo for pokker nødt til som samfund og som befolkning, at tage stilling til : Skal de 25 % i den erhvervsaktive alder – som står udenfor arbejdsmarkedet – inkluderes og bruges aktivt i fællesskabet eller skal de dæmoniseres, straffes økonomisk og menneskeligt og ekskluderes? Vi har faktisk et valg.

Et andet og langt mere frugtbart valg end dæmonisering og hetz – nemlig inklusion, uddannelse, opkvalificering, fleksible arbejdsmarkedsregler med mulighed for nedsat tid, orlov etc – og dermed en bedre fordeling af det arbejde der er – og stadigt fokus på sikring af job og arbejdspladser, som matcher de kompetencer og ressourcer som arbejdsstyrken har!

Et valg som jeg håber at vores regeringspartier efter fornyede overvejelser og aktiv lytning til den kritik og de argumenter som der er fremkommet om sagen, vælger at tilslutte sig og som følge heraf – Fremsætte endelige førtidspensions-, dagpenge- – og beskæftigelsesindsats-REFORM lovforslag som peger direkte imod, en realisering af et samfund hvor ord som SOLIDARITET og FÆLLESSKAB er mere end paroler i en gammel slidt partibog!