Her til aften sad jeg sammen med mine 2 ældste sønner og så den dejlige danske film “Gummi Tarzan”. En skøn film som fortæller om en ensom og misforstået drengs strabadser med mobning og nogle voksne som ikke helt har tid og overskud nok til at se ham.
Men så møder han havnearbejderen Ole, og får et fantastisk venskab med ham – et venskab som forældrene efter let hovedrysten dog billiger og tager del i.
Det er altsammen meget rørende, men det fik mig til at tænke på hvordan pædofiliangsten har grebet os her i det nye årtusinde – hvis det havde været i dagens danmark var Ole skkert blevet kaldt pædofil og meldt til politiet – og de var alle 4 gået glip af et venskab, en udveksling mellem mennesker som havde noget at give hinanden på tværs af alder og andre skel.
Vi både kan og skal bruge hinanden, give af os selv og turde at åbne op, at være og lære hele livet – men angsten for de pædofile har sat mange voksne skakmat i kontakten med børn – det synes jeg er ret trist.
Mobningen derimod, det var der sikkert stadigvæk ikke blevet gjort det store ved. I filmen ser de voksne omkring lille Ivan mere det HAN gør “forkert” end de ser konteksten og verden gennem Ivans øjne – Ivan må klare strabadserne og den udprægede misforstående adfærd de voksne har overfor ham, selv.
Ivan er tydeligvist ordblind, men det slår læreren bare hen – han har ikke tid til at forholde sig til det – og det var endda dengang hvor der kun var ca 20 elever i hver klasse !
Det er ligesom nemmere bare at pege fingre af Ivan og gøre ham til syndebuk, det er i deres optik jo ham der skiller sig ud og derfor er “forkert”.
Vi kan lære meget af en film som gummitarzan, ikke mindst om hvad det er for værdier der smuldrer i angsten for de få pædofile – en angst der blæses ud af proportioner i mediernes tendens til at fylde dagspressens sendeflade op med horrible enkeltsager om disse frygtelige overgreb på børn. Man kan også lære hvor svært det er at gøre noget ved et fænomen som mobning og dårligt socialt miljø i vores skoler osv – særligt når der ikke er forståelse, ressourcer og tid til det.
Jeg glæder mig dog over at vide at der på tirsdag fremsættes et lovforslag i folketinget om at gøre indsatsen mod mobning i de danske folkeskoler lovpligtig – endeligt er det lykkedes at nå hertil !
For 10 år siden startede jeg en initiativgruppe som hedder “Lovgiv mod mobning nu” – vi har kæmpet for at få indsatsen sikret overalt og på sigt – en kamp som sidste år kulminerede med optagelsen af en lille video (se den på http://www.valentinshjerterum.wordpress.com under “video” ) og et besøg på Christiansborg hvor SF´s børneordfører Pernille Vigsø Bagge tog varmt imod os og vores lovforslag, og lovede at arbejde videre med det.
Jeg håber vi når frem til igen at kunne finde tillid og vilje til det inkluderende fællesskab – et samfund hvor vi tør og vil komme hinanden ved – tage ansvar og gribe ind overfor mobning og eksklusion – et fællesskab med respekt, rummelighed og tolerance.
Det tror jeg på vi er mange der drømmer om og gerne vil !
