Hurra !!!
I går torsdag 5. februar trådte Fynbus formand Steen Møller (K) tilbage efter 3 år på posten og ind trådte vores allesammens utroligt dygtige Torben Andersen fra SF i Kerteminde. Torben Andersen har hidtil siddet i Fynbus bestyrelse og undervejs i hele balladen om den kollektive trafik på Fyn op til flere gange på borgermøder, i medierne, på konferencer og workshops vist og påvist at han ved hvor skoen trykker henne, hvorfor den trykker og hvordan vi får den til at holde op, ikke mindst !
Han er uden tvivl den bedste mand til jobbet, og jeg må tilstå at jeg for første gang siden problemerne blev kendt først på sommeren i 2008, nu virkeligt tror på at vi får genoprettet en velfungerende og attraktiv kollektiv bustrafik på Fyn.
Med Torben Andersen på formandsposten og Pia Olsen Dyhrs sejr i trafikforliget (som skaffede 300 mio ekstra til den kollektive busdrift) er der langt om længe et holdbart og langsigtet lys forude – endnu engang viser det sig nemlig at kommer SF til, så findes der løsninger der holder – og løser op for selv de mest gordiske knuder VKO kan binde !!!




