Posted by: Mette Valentin | 22. august 2008

Et yndigt land ?

Vores nationalsang starter som bekendt med ordene :

Der er et yndigt land…

Det er jo en rigtig dejlig sang, som vi hører ofte i denne OL tid, men det er måske på tide at indse at sangens indhold ikke står mål med virkeligheden … danmark er nemlig ikke et yndigt land længere – det har regeringen fået lavet godt og grundigt om på !!!!

Noget der er yndigt er f.eks rart at se på. En pige kan f.eks have en yndig kjole på, det vil sige man synes den er sød og pæn og klædelig. Noget der er yndigt er altså pænt, sødt og klædeligt, og rart at se på  Er vores land virkeligt det ?

Pænt det taler besøgende fra andre lande sjældent om danmark i disse år, dog lige med undtagelse af det rent visuelle, hvad smuk og frodig nordeuropæisk flora og fauna angår, men det er desværre kun et spørgsmål om tid, før miljøet bukker under i manglen på adækvat omsorg og interesse – miljødebatten er nemlig blevet reduceret til primært kun at handle om Klimaet på et globalt plan.  Men al den smukke natur er plastret til med veje som forfalder på grund af manglende vedligehold, og det er utroligt svært at bo og leve der hvor det grønne smukke natur er, for den kollektive trafik er på vej nedad i en decideret dødsspiral som gør det tiltagende sværere at være mobil og dermed reelt selvforvaltende, som borger i danmark. Byerne proppes op af mennesker, fabrikker og højhuse – på landet har snart kun de aller rigeste råd til og mulighed for at bo.

Sødt er ikke lige det ord der trænger sig på for de borgere man spørger hvordan de er blevet og bliver behandlet i velfærdssamfundet Danmark, både af systemer, mennesker, strukturer og organisationer. Det eneste der reelt kan siges at være sødt er vist vores geografiske miniaturestørrelse.

Klædeligt er det bestemt ikke for samfundet Danmark at stå hvor det står. Hvor vi tidligere var berømmede og beundrede for vores humanisme, åbenhed og tolerance, er vi nu berygtede for at have et offentligt Danmark i knæ, Muhammedtegninger, Deltagelse i Krig uden FN mandat osv.  Man frarådes ligefrem at fortælle at man er dansker, hvis man rejser i visse områder af verden. Det er ikke kønt ! Det er heller ikke klædeligt at vi har en statsminister som lefler for en formandspost i EU, til trods for at f.eks italienske og franske aviser kontinuerligt påpeger at EU slet ikke vil have ham, han har gjort så meget skade på Danmark allerede, at der er ikke noget ræson i at lade ham fortsætte nede i EU !!!

Værdimæssigt er ordet yndigt altså langt fra det ord der dukker op når man hører mennesker fra andre lande omkring os, De fortæller med gruopvækkende blottelse af vores forsømte kultur,  hvordan de ser på danmark og danskerne. Det er både sørgeligt, flovt og under al kritik – ikke spor klædeligt, og i hvertfald da slet ikke sødt.

Ordet yndigt er således jo ikke længere det rigtige at sætte på vores land, det er vist de færreste der i ramme alvor vil kalde danmark det, lige nu. Så ville det passe bedre ind i virkeligheden nu og her at skrive den gamle nationalsang “Kong Christian stod ved højen mast..” om, så den i stedet lyder :

“Kong Anders smed det hele væk…”


Leave a response

Your response:

Kategorier