Martin Luther King sagde engang de berømte ord i overskriften her. Han stod som et icon for en ny tid og en ny retning for det amerikanske samfund. I en tid hvor kun få troede på forandring og turde håbe på en bedre, mere medmenneskelig vej for samfundsudviklingen stod han og mange andre frem og gjorde andet og mere end at protestere.
Han lærte os, at vi allesammen skal huske at drømme, og at vi skal huske at have visioner, ellers sker der ingen forandring, så fortsætter den samfundsudvikling vi vi protesterer over og kæmper imod, blandt andet på venstrefløjen af dansk politik i disse år.
Protester og kritik må og skal følges af visioner og nye mulige veje.
Der skal flere drømme og flere drømmere til, det var en del af Martin Luther Kings drøm, at vi allesammen skal turde at drømme vores drømme om et bedre samfund, og ikke mindst tro på at vi kan være med til at omsætte dem, drømmene, til bæredygtige visioner, til gavn for os alle.
Jeg har en vision , og den vision har jeg nu fundet mod til at nedfælde i sin foreløbige ordlyd, her i dette indlæg. Det gør jeg, velvidende at jeg hermed som minimum bevæger mig i periferien af jantelovens strafzone. Det er en risiko jeg må løbe. Jeg er nemlig oprigtigt af den overbevisning at en implementering af visionen i praksis, vil kunne skabe grobund for en værdig, varm og bæredygtig forvaltning.
Min vision der er opstået efter mange års professionel kontakt med og en stor mængde faglig og empirisk viden om velfærdssamfundet danmark, som det udspiller sig via den offentlige forvaltning. Den handler om at vi som samfund skal skabe en værdig, varm og levende offentlig forvaltning. Det er en vision med afsæt i videnskabelig, faglig og personlig viden og mange års erfaringer.
Det er en vision som i modsætning til en drøm, kan omsættes til virkelighed, endda med økonomisk gevinst til følge, og til stor gavn for såvel borgere, som nærmiljø og samfund, aktuelt og på sigt.
Her er min vision :
Min vision består forenklet sagt, af 2 hovedreformer som efter min overbevisning tilsammen danner et solidt, effektivt og dynamisk fundament for en bæredygtig, værdig og varm offentlig forvaltning, nemlig :
1) Der indføres et enstrengssystem i modsætning til det nuværende multistrengssystem
Vision:
Der indføres et enstrengssystem, hvor hver borger har en socialrådgiver som tovholder der vejleder borgeren igennem sagen, fra start til slut, med støtte og specialviden fra videnscentre som VISO og lignende. Alle socialrådgivere skal være både inde i forvaltningen og ude i det egentlige lokalmiljø, som en naturlig del af deres virke. Supervision, efter – og videreuddannelse skal være en selvfølgelig del af forvaltningernes virksomhedsplan. Der skal bygges broer mellem studie og praksis – f.eks ved at indføre bisidderkorps på de sociale højskoler, hvor studerende under supervision og faglig støtte fra lærerkollegiet lærer at forholde sig til, forvalte og se praksis både fra systemets og fra borgerens side af. Professionshøjskolerne skal samtidigt tilføres tilstrækkelige midler, der bør indføres mødepligt, og uddannelsens indhold af jura og juridisk metode i teori og praksis bør optimeres markant.
Der genetableres et Socialministerium, idet et specifikt og målrettet fokus på det sociale område som overordnet indsatsfelt, er nødvendig såfremt vi reelt ønsker at løse de dynamiske sociale problemer som samfundets borgere rammes af, på en effektiv og helhedsorienteret, forebyggende måde.
Alle borgere tilbydes en bisidder i deres sag, såfremt de har haft en sag i mere end 3 måneder i kommunen. Denne bisidder er borgerens advokat i sagen og garant for, at de forvaltningsretlige og socialretlige regler overholdes og efterleves.
Forklaring:
Den offentlige forvaltning er blevet så specialiseret og detailorienteret at der kort sagt mangler overblik, helhedssyn og mulighed for at løse den kerneopgave som oprindeligt var forvaltningens mål, nemlig at forebygge, afhjælpe og standse sociale problematikker. Socialrådgivere og andre frontmedarbejdere har så snævert og ensidigt et indblik i hver sin enkle detalje i sagen, at det er yderst vanskeligt at praktisere hverken helhedssyn, anerkendelse eller at målrette en indsats. Oveni dette forringes den generalistuddannelse som socialrådgiverne har fået på professionshøjskolerne, markant af den tiltagende specialisering. Samtidigt er fagets mellemmenneskelige og professionelle faglige socialpsykologiske redskaber og kompetencer i fare for at forsvinde i praksisfeltet, idet socialrådgivere i praksis efterhånden som følge af beskæftigelsesindsatsens tyngde i den sociale lovgivning, overvejende er arbejdsløsheds – og beskæftigelsesrettede i deres virke.
2) Lovgivningen skilles ad og forenkles
Vision :
Beskæftigelse og sociale problemer skilles ad i lovgivning såvel som forvaltning. Der indføres lovgivning med fokus med løsning af faktiske sociale problemer uafhængigt af den gældende beskæftigelseslovgivning, men derimod med afsæt i faktiske, dynamiske og individuelle behov og muligheder for løsninger.
Der bør gives tillid til kommuner, socialrådgivere og andre frontmedarbejdere, til at de er professionelle og dygtige nok til at danne sig et tidligt og helhedsorienteret blik over borgernes individuelle og mangeartede problemkomplekser, og ikke mindst at de er i stand til at iværksætte en effektiv og målrettet indsats med afsæt i fagets faktiske vidensfelt, og ikke kortsigtet enkeltsagspolitik
Forklaring :
Den sociale lovgivning er i dag i hovedtræk splittet op i 3 hovedlove + de forvaltningsretlige love. Disse love er henholdsvis Serviceloven, Aktivloven og Beskæftigelsesindsatsloven. Hertil kommer en stor del smålove og særlove, lov om sygedagpenge osv.
For at få hjælp i henhold til Serviceloven skal man være syg, handicappet eller barn/ung med trivsels/ omsorgsproblematikker.
For at få hjælp i henhold til aktivloven skal man være uforskyldt arbejdsløs og uden penge på lommen. Man skal ydermere stille sig til rådighed for og underlægges beskæftigelsesindsatslovens bestemmelser. Dette gør sig gældende for stort set samtlige borgere i systemet med undtagelse af førtidspensionister (indtil videre….et lovforslag fornylig afslørede at man vil tidsbegrænse førtidspensioner fremover). Det er ikke muligt at løse sociale problemer i kasser og gøre beskæftigelse til det eneste instrument kommunerne har, til at løse de problematikker som deres borgere har.
Økonomiske fordele :
En afbureaukratisering vil frisætte en markant mængde resourcer, til at sikre at den specifikke sociale opgave løses så tidligt, effektivt og helhedsorienteret som muligt.
Dette vil selvsagt være til gavn for alle parter, såvel som for samfundsudviklingen på sigt. Resultatet er utvivlsomt færre udgifter pr. borger i kommunerne, samtidigt med at der tages værdigt, varmt og helhedsorienteret vare på de dynamiske sociale problematikker som borgerne individuelt og kollektivt erfarer manifesterer sig, i deres liv.
En forenkling af overførselsindkomssystemet vill ydermere i sig selv kunne frisætte rigtigt mange ressourcer i kommunerne, og herudover er der faktorer som mindre sygefravær, større effektivitet og færre sociale problemer i kommunen på sigt, som alle taler for, at der må en markant forenkling af den offentlige forvaltnings strukturer, organisation og virke til, hvis udviklingen skal vendes for velfærdssamfundet Danmark.
Juridiske fordele :
Et enstrengssystem skærper uden tvivl retssikkerheden for såvel borgere som socialrådgivere, samtidigt med at de forvaltningsretlige og faglige grundprincipper sikres i fagets faktiske praksis. Borgerens retssikkerhed skærpes idet kun en socialrådgiver har kendskab til sagens fulde præmisser og nuancer. En egentlig Sociallov med sigte på at løse sociale dynamiske og unikke problematikker vil kunne bane vejen for en effektiv, tidlig og direkte indsats.
Fordele for Borgerne :
En socialrådgiver som rådgiver, fortrolig og forvalter i sagen vil optimere borgerens indflydelse på og inddragelse i sagen, samtidigt med at borgeren får mulighed for at blive set og hørt helhedsorienteret og individuelt, og ikke mindst få den hjælp som der er behov og mulighed for.
Mange borgere farer vild i regeljunglen, skiftende socalrådgivere, afdelinger og så videre. Dette vil et enstrengssystem afhjælpe effeektivt.
Fordele for lokalmiljøet :
I lokalmiljøet vil tilstedeværelsen af socialrådgivere udfylde flere funktioner. Det sociale arbejdes felt og socialrådgiveren (hjælpen) gøres tilgængeligt og velkendt. Socialrådgiverne vil ydermere kunne udgøre en tiltrængt holdbar bro mellem frivillige og offentlige danmark.
Socialrådgivere i lokalmiljøet kan have en forebyggende funktion, og bla give anonyme råd og vejledning.
Erhvervslivet og andre interessanter i lokalområdet vil kunne inddrages i arbejdet og opmuntres til social ansvarlighed .
Fordele for socialrådgiverne
Socialrådgiverfagets kerneværdier – og kompetencer bringes i fokus og gøres til redskab for en udnyttelse af den høje faglighed, med henblik på at hjælpe borgerne med deres unikke sociale problematikker.
Via et enstrenget system med en forenklet lovgivning og større handlefrihed, gøres symbolsk interaktionisme mulig i det læringsteoretiske felt som den offentlige forvaltning qua sit overordnede mål, til stadighed i et vist omfang, må og skal være.
Jeg drømmer om et varmt, værdigt og levende system. Det er den vision jeg har for fremtidens forvaltning. Hvad drømmer du om ?





Hej Mette
Først og fremmest vil jeg tilkendegive, hvor modigt jeg faktisk mener det er af dig, at fremsætte dine “beskedne” tanker om en helt ny offentlig sektor med værdighed, respekt og muligheder for mere direkte hjælp. Jantoloven hjælper os ikke, hvis vi skal nytænke arbejdet. Derimod er der mere behov for at snakke ‘reform’.
Jeg har soom tidligere tilkendegivet min enighed i de store fordele i et mere enstrenget system, og jeg kan fuldt tilslutte mig de fordele du beskriver.
Jeg vil dog gerne udbygge mine tanker omkring hvordan én enkelt socialrådgiver i hver sag bedst kan udnytte sin faglighed til størst mulig gavn for borgeren.
Selvom vi laver tankespindet om en socialreform, der samler de sociale love mere, så er det umuligt for en enkelt rådgiver fagligt at kunne navigere rundt i alle kroge af den sociale lovgivning og vejlede/rådgiver og handle på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau. Desuden kan borgerens problematikker være så sammensatte, at det vil være utopi at stille krav om, at den enkelte rådgiver skal have indgående kendskab til komplekse områder som fx misbrug, børns udvikling, beskæftigelse og samfundets beskæftigelsesudvikling, boligproblematikker, psykiske lidelser mv.
Derfor er min tanke, at det vil være meget hensigtsmæssigt, hvis man opretter socialcentre til de mest socialt udsatte voksne, hvor de enkelte rådgivere laver opsøgende arbejde, får skabt en kontakt til målgruppen, har myndighedskompetence, så der er mulighed for i samrabejde med borgeren at ligge en hurtig plan for indsats og sikrer en kontinuerlig helhedsorienteret indsats. Denne rådgiver skal så være tovholder – henvise til relevante instanser der kan håndtere de forskellige problememer, men i øvrigt deltage aktivt i indsatsen sammen med fagpersoner, der har kompetencer indenfor de specifikke områder.
For at dette på nogen måde kan lade sig gøre i praksis, så er det dog af allerstørste nødvendighed, at sagsantallet pr. rådgiver reduceres massivt. Ellers vil der ikke være nogen point i at ændre arbejdsgangene og skabe et nyt colombusæg. For så vil den enkelte rådgiver fortsat i praksis sidde meget langt fra borgerens virkelighed, og ikke have tid til virkelig at engagere sig i de problemfyldte livsområder.
Det er i øvrigt min helt klare holdning, at de borgere, der blot har et fx kortevarende beskæftigelsesproblem, et lettere handicapproblem, der fx kan løses ved at få en personlig assistent, mv., skal have hjælp i et andet regi, for at modvirke klientgørelsen.
Nina Særkjær Olsen
By: ninaolsen on 3. august 2008
at 22:47
Kære Nina
Jeg er fukldstændig enig med dig i, at der til stadighed skal være en opdeling af sagerne i “Hovedområder” hvor en mere effektiv og helhedsorienteret tidlig indsats har mulighed for at finde sted.
Disse hovedområder skal netop være ex. Udsatte, B&U, og Syge/ældre/Handicappede, og jeg er igen rørende enig med dig i, at de glatte sager hvor der i virkeligheden blot er behov for en beskæftigelseskonsulent samt en ydelse, i en kort periode, ikke skal høre hjemme samme sted.
Og ja, sagstallene skal reduceres markant, der skal en bredere indsatsvifte til og ikke mindst langt flere ressourcer og muligheder til kommunerne, så det bliver praktisk muligt at løfte den sociale opgave.
Et helt andet men stort problem er den kulturelle og organistoriske stigmatisering mange udsatte borgere udsættes for, på deres vandring gennem det offentlige system – det er nogle særdeles nogle mærkbare, men dog abstrakte sociologisk betingede barrierer og forhindringer som disse borgere ikke magter at overstige, men paradoksalt nok, ofte hjælper til med at bevare.
Jeg taler her om inklusion vs, eksklusion, fordomme vs. forforståelser, og hele det abstrakte og filosofiske element af selve fænomenet at der overhovedet findes ekskluderede og inkluderede – og hvorfor der gør det – fænomenet at der ikke er rummelighed, kulturelt og etisk , i befolkningen og hos de professionellle til at inkludere disse borgere i mængden af dem der er “gode nok”, ligesom os andre, dem vi behandler godt, fordi de ligner og bekræfter os selv.
Det bliver en spændende diskussion at tage, tror jeg.
Mange hilsner fra Mette
By: Mette Valentin on 4. august 2008
at 19:42
Hej Mette
Vi er en gruppe socialrådgiverestuderende, der er i gang med bachelor projekt.
Det er med stor interesse vi har læst dit indlæg her på siden, da det er de samme overvejelser vi har gjort os i opstarten af vores bachelor projekt.
Vores emne er blevet “helhedstækning i organisationen”.
Vores motivation til dette kommer fra vores erfaringer fra praktikken, hvor vi oplevede at borgeren blev sendt fra det ene sted til det andet og at der manglede koordinering og sammenhæng. Vi oplevede at socialrådgiverne ikke ville/kunne tage ansvar. Det handlede mere om hvem der skulle betale og ikke om borgeren som helhed. Derfor vil vi gerne undersøge fordele og ulemper ved enstrenget og flerstrenget system.
Vi vil høre om du muligvis kender kommuner der har enstrenget system, eller om du kender til forsøg med dette?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Susanne, Midheta, og Eva
By: Susanne, Midheta, Eva on 4. september 2008
at 10:38
Hej Susanne, Midheta & Eva
Da kommunerne qua den flerstrengede stuktur de er underlagt ikke realistisk set kan sammenkøre de respektive social – og forvaltningsretlige ansvarsområder til et enstrengssystem, findes det desværre endnu ikke…det er desværre endnu blot en drøm
Men….
Der var engang et enstrengssystem i danmark, det var under det gamle bistandssystem, et system som blev afskaffet i midtfirserne (der var ikke evalueret og realpolitisk korrigeret tilstrækkeligt på systemet som i praksis derfor var alt for dyrt), Dette system ligner dog også kun i de store strukturer det enstrengssystem jeg har en vision om.
Et sted hvor I helt aktuelt kan finde enstrengssystemet og finde fagligt, metodisk belæg for dets effektivitet, er i de mange projektbeskrivelser der findes til de kommunale og regionale projekter der opstår rundt omkring med jævne mellemrum indenfor psykiatrien og på det sociale område.
Metodisk kan det måske være en inspiration for jer, at se på Symbolsk interaktionisme. De interaktionistiske tilgange skal efter min overbevisning transformeres til at være et professionelt redskab, der med en høj etisk og faglig standard hos den enkelte socialrådgiver baner vejen for en langt mere helhedsorienteret, tidlig og effektiv indsats.
Hvis ikke I allerede kender den metodiske grundbog “Perspektiver i modeller i socialt arbejde” vil jeg hermed anbefale den, og så er I naturligvis også velkommen til at kontakte mig på min e-mail som er : m_valentin@webspeed.dk
Held og Lykke med projektet !!
De bedste hilsner fra Mette
By: Mette Valentin on 4. september 2008
at 23:33