Martin Luther King sagde engang de berømte ord i overskriften her.  Han stod som et icon for en ny tid og en ny retning for det amerikanske samfund.  I en tid hvor kun få troede på forandring og turde håbe på en bedre, mere medmenneskelig vej for samfundsudviklingen stod han og mange andre frem og gjorde andet og mere end at protestere.

Han lærte os, at vi allesammen skal huske at drømme, og at vi skal huske at have visioner, ellers sker der ingen forandring, så fortsætter den samfundsudvikling vi vi protesterer over og kæmper imod, blandt andet på venstrefløjen af dansk politik i disse år.

Protester og kritik må og skal følges af visioner og nye mulige veje.

Der skal flere drømme og flere drømmere til, det var en del af Martin Luther Kings drøm, at vi allesammen skal turde at drømme vores drømme om et bedre samfund, og ikke mindst tro på at vi kan være med til at omsætte dem, drømmene, til bæredygtige visioner, til gavn for os alle.

Jeg har en vision , og den vision har jeg nu fundet mod til at nedfælde i sin foreløbige ordlyd, her i dette indlæg. Det gør jeg, velvidende at jeg hermed som minimum bevæger mig i periferien af jantelovens strafzone. Det er en risiko jeg må løbe.  Jeg er nemlig oprigtigt af den overbevisning at en implementering af visionen i praksis, vil kunne skabe grobund for en værdig, varm og bæredygtig forvaltning.

Min vision der er opstået efter mange års professionel kontakt med og en stor mængde faglig og empirisk viden om velfærdssamfundet danmark, som det udspiller sig via den offentlige forvaltning. Den handler om at vi som samfund skal skabe en værdig, varm og levende offentlig forvaltning. Det er en vision med afsæt i videnskabelig, faglig og personlig viden og mange års erfaringer.

Det er en vision som i modsætning til en drøm, kan omsættes til virkelighed, endda med økonomisk gevinst til følge, og til stor gavn for såvel borgere, som nærmiljø og samfund, aktuelt og på sigt.

Her er min vision :

Min vision består forenklet sagt, af 2 hovedreformer som efter min overbevisning tilsammen danner et solidt, effektivt og dynamisk fundament for en bæredygtig, værdig og varm offentlig forvaltning, nemlig :

1) Der indføres et enstrengssystem i modsætning til det nuværende multistrengssystem

Vision:

Der indføres et enstrengssystem, hvor hver borger har en socialrådgiver som tovholder der vejleder borgeren igennem sagen, fra start til slut, med støtte og specialviden fra videnscentre som VISO og lignende. Alle socialrådgivere skal være både inde i forvaltningen og ude i det egentlige lokalmiljø, som en naturlig del af deres virke. Supervision, efter – og videreuddannelse skal være en selvfølgelig del af forvaltningernes virksomhedsplan. Der skal bygges broer mellem studie og praksis – f.eks ved at indføre bisidderkorps på de sociale højskoler, hvor studerende under supervision og faglig støtte fra lærerkollegiet lærer at forholde sig til, forvalte og se praksis både fra systemets og fra borgerens side af. Professionshøjskolerne skal samtidigt tilføres tilstrækkelige midler, der bør indføres mødepligt, og uddannelsens indhold af jura og juridisk metode i teori og praksis bør optimeres markant.

Der genetableres et Socialministerium, idet et specifikt og målrettet fokus på det sociale område som overordnet indsatsfelt, er nødvendig såfremt vi reelt ønsker at løse de dynamiske sociale problemer som samfundets borgere rammes af, på en effektiv og helhedsorienteret, forebyggende måde.

Alle borgere tilbydes en bisidder i deres sag, såfremt de har haft en sag i mere end 3 måneder i kommunen. Denne bisidder er borgerens advokat i sagen og garant for, at de forvaltningsretlige og socialretlige regler overholdes og efterleves.

Forklaring:

Den offentlige forvaltning er blevet så specialiseret og detailorienteret at der kort sagt mangler overblik, helhedssyn og mulighed for at løse den kerneopgave som oprindeligt var forvaltningens mål, nemlig at forebygge, afhjælpe og standse sociale problematikker. Socialrådgivere og andre frontmedarbejdere har så snævert og ensidigt et indblik i hver sin enkle detalje i sagen, at det er yderst vanskeligt at praktisere hverken helhedssyn, anerkendelse eller at målrette en indsats.  Oveni dette forringes den generalistuddannelse som socialrådgiverne har fået på professionshøjskolerne, markant af den tiltagende specialisering. Samtidigt er fagets mellemmenneskelige og professionelle faglige socialpsykologiske redskaber og kompetencer i fare for at forsvinde i praksisfeltet, idet socialrådgivere i praksis efterhånden som følge af beskæftigelsesindsatsens tyngde i den sociale lovgivning,  overvejende er arbejdsløsheds – og beskæftigelsesrettede i deres virke.

2) Lovgivningen skilles ad og forenkles

Vision :

Beskæftigelse og sociale problemer skilles ad i lovgivning såvel som forvaltning. Der indføres lovgivning med fokus med løsning af faktiske sociale problemer uafhængigt af den gældende beskæftigelseslovgivning, men derimod med afsæt i faktiske, dynamiske og individuelle behov og muligheder for løsninger.

Der bør gives tillid til kommuner,  socialrådgivere og andre frontmedarbejdere, til at de er professionelle og dygtige nok til at danne sig et tidligt og helhedsorienteret blik over borgernes individuelle og mangeartede problemkomplekser, og ikke mindst at de er i stand til at iværksætte en effektiv og målrettet indsats med afsæt i fagets faktiske vidensfelt, og ikke kortsigtet enkeltsagspolitik

Forklaring :

Den sociale lovgivning er i dag i hovedtræk splittet op i 3 hovedlove + de forvaltningsretlige love. Disse love er henholdsvis Serviceloven, Aktivloven og Beskæftigelsesindsatsloven. Hertil kommer en stor del smålove og særlove, lov om sygedagpenge osv.

For at få hjælp i henhold til Serviceloven skal man være syg, handicappet eller barn/ung med trivsels/ omsorgsproblematikker.

For at få hjælp i henhold til aktivloven skal man være uforskyldt arbejdsløs og uden penge på lommen. Man skal ydermere stille sig til rådighed for og underlægges beskæftigelsesindsatslovens bestemmelser. Dette gør sig gældende for stort set samtlige borgere i systemet med undtagelse af førtidspensionister (indtil videre….et lovforslag fornylig afslørede at man vil tidsbegrænse førtidspensioner fremover). Det er ikke muligt at løse sociale problemer i kasser og gøre beskæftigelse til det eneste instrument kommunerne har, til at løse de problematikker som deres borgere har.

Økonomiske fordele :

En afbureaukratisering vil frisætte en markant mængde resourcer, til at sikre at den specifikke sociale opgave løses så tidligt, effektivt og helhedsorienteret som muligt.

Dette vil selvsagt være til gavn for alle parter, såvel som for samfundsudviklingen på sigt. Resultatet er utvivlsomt færre udgifter pr. borger i kommunerne, samtidigt med at der  tages værdigt, varmt og helhedsorienteret vare på de dynamiske sociale problematikker som borgerne individuelt og kollektivt erfarer manifesterer sig, i deres liv.

En forenkling af overførselsindkomssystemet vill ydermere i sig selv kunne frisætte rigtigt mange ressourcer i kommunerne, og herudover er der faktorer som mindre sygefravær, større effektivitet og færre sociale problemer i kommunen på sigt, som alle taler for, at der må en markant forenkling af den offentlige forvaltnings strukturer, organisation og virke til, hvis udviklingen skal vendes for velfærdssamfundet Danmark.

Juridiske fordele :

Et enstrengssystem skærper uden tvivl retssikkerheden for såvel borgere som socialrådgivere, samtidigt med at de forvaltningsretlige og faglige grundprincipper sikres i fagets faktiske praksis. Borgerens retssikkerhed skærpes idet kun en socialrådgiver har kendskab til sagens fulde præmisser og nuancer. En egentlig Sociallov med sigte på at løse sociale dynamiske og unikke problematikker vil kunne bane vejen for en effektiv, tidlig og direkte indsats.

Fordele for Borgerne :

En socialrådgiver som rådgiver, fortrolig og forvalter i sagen vil optimere borgerens indflydelse på og inddragelse i sagen, samtidigt med at borgeren får mulighed for at blive set og hørt helhedsorienteret og individuelt, og ikke mindst få den hjælp som der er behov og mulighed for.

Mange borgere farer vild i regeljunglen, skiftende socalrådgivere, afdelinger og så videre. Dette vil et enstrengssystem afhjælpe effeektivt.

Fordele for lokalmiljøet :

I lokalmiljøet vil tilstedeværelsen af socialrådgivere udfylde flere funktioner. Det sociale arbejdes felt og socialrådgiveren (hjælpen) gøres tilgængeligt og velkendt. Socialrådgiverne vil ydermere kunne udgøre en tiltrængt holdbar bro mellem frivillige og offentlige danmark.

Socialrådgivere i lokalmiljøet kan have en forebyggende funktion, og bla give anonyme råd og vejledning.

Erhvervslivet og andre interessanter i lokalområdet vil kunne inddrages i arbejdet og opmuntres til social ansvarlighed .

Fordele for socialrådgiverne

Socialrådgiverfagets kerneværdier – og kompetencer bringes i fokus og gøres til redskab for en udnyttelse af den høje faglighed, med henblik på at hjælpe borgerne med deres unikke sociale problematikker.

Via et enstrenget system med en forenklet lovgivning og større handlefrihed, gøres symbolsk interaktionisme mulig i det læringsteoretiske felt som den offentlige forvaltning qua sit overordnede mål, til stadighed i et vist omfang, må og skal være.

Jeg drømmer om et varmt, værdigt og levende system. Det er den vision jeg har for fremtidens forvaltning. Hvad drømmer du om ?