Debatindlæg i Fyns Stiftidende, Mandag 14 Juli 2008
Venstre har netop meldt ud, at de vil indføre en tidsbegrænsning på førtidspension, hvilket i praksis betyder, at man vil genvurdere hver tilkendelsessag hvert 4.-5. år og altså efterprøve, om vedkommende stadigvæk er berettiget til at være førtidspensionist.
Det lyder måske for utrænede ører som en god og rimelig idé, men når man, som jeg, ved hvor syge, marginaliserede og handicappede borgere skal være for overhovedet at få tilkendt førtidspension, så vækker det bekymring og oprigtig harme.
Endnu en gang går det ud over samfundets svageste borgere. Jeg synes ærligt talt, de skulle skamme sig – hvor er det direkte uanstændigt og under selv VKO-blokkens laveste fællesnævner på denne måde at blive ved med at skyde med skarpt på dem, der ikke har kræfter, stemme eller mulighed for andet end at tage imod.
Der har efterhånden længe været tiltagende stramninger og en uhørt inhuman og meget skarpt sanktionerende kurs over for de borgere, der bevæger sig ud på den overlevelsestur, det ofte er at søge om at få førtidspension.
Som en del af denne skrappe diskurs har man i de seneste år fundet på diverse krumspring og mere eller mindre fantasifulde idéer om, hvordan man får dem, der allerede er inde i førtidspensionssystemet, ud igen.
Grunden til, at man ønsker at indføre denne lovgivning, tror jeg, desværre er, at man i Venstre har nogle helt urealistiske forestillinger om habitus, ressourcer og faktiske handlemuligheder for samfundets svageste.
Man forestiller sig, tror jeg, at disse borgere blot skal opdrages gennem gestaltpædagogik, så lærer de det nok, men virkeligheden er langt mere kompliceret, trist og uforudsigelig end det.
Der er i virkeligheden kun ganske få borgere, som bevidst har valgt at være afhængige af det offentliges barmhjertighed og hjælp.
Tillad mig at pointere: Man bliver ikke rig af at være borger på overførselsindkomst – på længere sigt kan man faktisk og helt reelt tale om, at man bliver såvel økonomisk som menneskeligt ruineret.
Det er i praksis i de fleste tilfælde en meget lang og opslidende proces at blive prøvet i en sag om førtidspension, men det kræver loven. Man skal lede i enhver tænkelig afkrog af borgerens liv, familie, netværk, ressourcer og lokalmiljø efter noget, der kunne tyde på en restarbejdsevne, der eventuelt kunne bruges et eller andet obskurt sted.
Endnu engang kan jeg jo blot konstatere, at jeg er fuldt ud enig med dig Mette.
Juridisk er det på ingen måde blevet nemmere at få førtidspension siden den nye pensionslov i 2003. Dette kan have sin berettigelse idet nogle af de borgere, der fik tilkendt almindelig eller mellemste førtidspension efter den gamle pensionslov ofte i praksis ville kunne stå til rådighed for et fleksjob, som det sker i dag.
Det betyder, at det kun er de borgere, hvor der absolut ikke er tvivl om, at arbejdsevnen er, hvor tirst det end lyder, nedsat til det ubetydelige, der tilkendes førtidspension i dag.
Det betyder jo ikke, at der i praksis ikke af og til kan herske tvivl omkring arbejdsevnen. Det er jo ikke, som vores lovgivning ellers bærer præg af, en objektiv størrelse som kan afklares, måles og vejes og herefter placeres i en ydelseskasse. Bag en arbejdsevne står et menneske med sin helt egen unikke sygdom, sygdomshistorie og oplevelse af egne ressourcer og formåen.
Ind imellem må jeg erkende, at hvor meget jeg end kan ønske for en borger at få en førtidspension og få “fred” fra diverse afklarende foranstaltninger i form af fx arbejdsprøvning, speciallægeundersøgelser osv., så er der også tilfælde hvor det kan “krybe ind under huden på én” at indstille en borger til førtidspension. Det er fx når et ungt menneske i 20′erne er så præget af fx skizofreni, hvor relevant fagpersonale ikke umiddelbart ser behandlingsmuligheder der kan bedre tilstanden og hvor borgeren synker hen i mere og mere social isolation. I sådan et tilfælde vil der ofte være tilstrækkelig bevis for, at arbejdsevnen er nedsat til det ubetydelige – men det betyder jo ikke at det ikke er enormt trist at parkere et sådant mennesker på førtidspension.
I sådan et tilfælde er det jo heldigt, at vi rent faktisk har en lovgivning hvor kommunen kan beslutte at pensionssagen skal genoptages efter 5 år. De år vil give ro til et intensivt behandlingsforløb og forhåbentlig en stabiliserende periode, hvor borgeren alene skal fokusere på sin heeling og helbredelse.
Men, den regel findes jo allerede og bruges i praksis ude i kommunerne, når der hersker en teoretisk mulighed for, at arbejdsevnen på sigt faktisk godt kan forbedres igen.
Så, når regeringen foreslår at genoptage ALLE førtidspensionssager igen, så kan det for mig at se ikke opfattes som andet end en hets mod de, der ikke længere kan bidrage skattemæssigt til vores mægtige velfærdsstat.
Det er ikke i orden, det er uværdigt, fejt, tenderer til forfølgelse og lugter af en regeringen der pga. sit eget skattestop er så økonomisk presset, at de sygeste borgere nu også skal bære den byrde!
By: Nina Særkjær Olsen on 15. juli 2008
at 20:42
Kære Nina
Tak for din kommentar.
Vi er jo som sagt rørende enige – de borgere der er så heldige at få det bedre, de både har og får mulighed for det som loven er indrettet i dag. Det er fuldstændigt uanstændigt at slå på førtidspensionisterne i flok, og det viser ikke mindst en himmelråbende mangel på indsigt.
Udover de mellemmenneskelige, etiske og sociale argumenter jeg fremfører i indlægget er der jo også elementer som meget stor administrations – og udgiftsbyrde til en sådan praksis som Venstre foreslår, og det er altså til trods for at der aktuelt er politisk konsensus om en afbureukratisering af den offentlige forvaltning.
Man skulle hellere rette fokus på at sikre de unge psykisk syge en effektiv og helhedsorienteret behandling og hjælp, så deres mulighed for at få det bedre eller evt blive raske, forbedres så markant som muligt.
Det er bare efterhånden så typisk VKO regeringen at gå efter manden i stedet for bolden – af og til kunne man ligefrem forledes til at tro, at de ikke vil løsninger men derimod konservere den sociale ulighed i samfundet.
Mange hilsner fra Mette
By: Mette Valentin on 15. juli 2008
at 23:47
Det vil altså sige at den pension vi bruger 10 -20 år på at få, så skal genvuderes efter 5 år?
Hvad f……. er der foregår i hovederne på disse borgerlige politikere. det kan jo ikke lade sig gøre i praksis.
Vi kan konkludere at disse flinke mennesker fra venstre er komplet ligeglade med hvad de udtaler, når blodt det lyder komplet åndsvagt.
nogen bliver nød til at stoppe dette dokumentations rytterri, som absulut ikke er i velfærdssystemets eller borgernes interesse.
By: Allan Tentschert on 4. februar 2009
at 02:52
Ja de er bindegale ! Det væste er dog at der allerede findes regler om at man skal genvurdere og genoptage en førtidspensionssag hvis borgerens helbred forbedres eller situationen på anden vis forbedres markant, så det hul de vil lappe med loven er der slet ikke ! Det eneste de får ud af de er en klapjagt på syge og ressourcesvage borgere som efter denne lovs intentioner skal trækkes igennem hele møllen af arbejdsprøvninger og udredninger en gang til, hver 5. år.
Bureaukratiet der følger med for socialrådgiverne betyder “bare” at der bliver endnu mindre tid til den borgernære opgave hvor både problemer og løsninger skal findes, men det er de jo ret ligeglade med i VKO. De har jo forlængst besluttet sig for at er man ikke ressourcestærk, velhavende og succesrig så er det bare fordi man ikke gider – de tror jo at der i ramme alvor findes et kæmpe stort antal mennesker i vores samfund, hvis eneste mål i livet er at være på passiv forsørgelse uden at være en del af det inkluderende fællesskab ! De er bindegale !
By: Mette Valentin on 6. februar 2009
at 09:51