Her på bloggen kan man finde linket til Dansk Socialrådgiverforenings (DS) seneste bidrag til forslag til afbureaukratisering af den offentlige sektor. Heraf fremgår DS og HK-Kommunals konkrete forslag, som er sendt til velfærdsministeriet.

Det er min faglige overbevisning at flere af forslagene er gennemtænkte og vil, såfremt de vedtages, give en lettere sagsbehandling på de enkelte områder. Positivt at DS bidrager så aktivt med konkrete forslag fremfor bare holdninger og meninger omkring den offentlige sektor.

Et af de rigtigt positive og interessante forslag handler om regelforenkling omkring enkeltudgifter – altså økonomisk hjælp i enkelttilfælde, hvor socialrådgiver/hk’ere bruger uforholdsvis meget tid på økonomiske beregninger på decimaltal omkring, hvorvidt borgere er berettiget til en trangsbestemt hjælp, som efter mit indtryk kun søges af mennesker i regulær trang.

Et andet forslag handler om forenkling af videregivelse af oplysninger mellem forvaltningerne for at undgå det som DS kalder ‘dobbelt udredninger’ – altså situationer hvor borgere eksempelvis både har en sag i Jobcentret, børn- og ungeafd. og/ell handicapafdelingen, og ofte skal give de samme oplysninger i alle afdelinger. Her foreslår DS udvikling af et ’standardskema’ med oplysninger omkring borgeren og dennes problematikker, som kan udveksles mellem forvaltningerne, og dertilhørene bilag, som kun benyttes i hver enkelt sag. Dette stiller jeg mig umiddelbart kritisk overfor. Den sociale lovgivning er dog trods alt stadig indrettet således at borgeren har en forvaltnings- og retssikkerhedsmæssig beskyttelse, som bl.a. skal beskytte mod videregivelse af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder samt fastholde et proportionalitetsprincip, så der ikke indhentes og anvendes ønødige/uvæsentlig oplysninger. – Efter min mening et meget væsentligt retssikkerhedsmæssigt og etisk princip i socialt arbejde, som jeg er nervøs for er i fare, hvis det bliver nemmere at udveksle personfølsomme oplysninger på tværs af forvaltningsmyndigheder.

Det er jo på ingen måde givet, at oplysninger omkring en forælder fra en børn- og ungesag har relevans for en arbejdsevnevurdering i Jobcentret!

I praksis vil det dog formentlig og naturligvis blive sådan, at ikke alle oplysninger skal følge borgeren fra den ene forvaltning til den anden, hvilket så betyder, at den enkelte socialrådgiver/formidler skal bruge arbejdstid på at udtage sagsakter, som ikke må videresendes. Og, dette vil jo så unægteligt medføre mere bureaukrati og administrativt arbejde – den modsat ønskede effekt!

Dette viser hvor komplekst det er at give bud på mulige tiltag til afbureaukratisering i et system der er bygger på ufatteligt mange regler og som konsekvens heraf administrativt tunge sagsgange.

Nu da afbureaukratiseringsdebatten er skudt i gang er spørgsmålet om vi tør tænke i helt andre baner og søsætte en tankegang om et nyt enstrenget system, der sætter borgeren i centrum??